9. juli:
Turen går til Zion nationalpark. Denne er helt anderledes end de andre
parker vi har været i. Parken blev i sin tid opdaget af mormoner, som synes
at bjergene var så smukke, at det lignede paradis og gav dem navne
passende til deres tro.
Vi kørte med busser ind i parkens inderste og gik nogle korte, men meget
oplevelsesrige ture. Vi oplevede hjorte og andre dyr helt tæt på, frodig skov
og pludselig tordenbyge, hvor vi heldigvis kom under halvtag, men vi
mødte adskillige, som var total gennemblødte. Underligt først at stå i 40
graders varme for ½ time senere at være våd og småfryse, for ½ time
senere at blive varmet op igen.

Da vi kom til vores motel, mødte vi et par navajo indianere. Det var første
gang de havde mødt nogle fra Europa, så de ville gerne have nogle foto af
os. De synes at vi var eksotiske - vi synes tilgengæld, at det var eksotisk at
møde ægte indianere, som aldrig havde været uden for deres reservat.
Vi talt med dem og med vores vært i et par timer. Det var rigtig hyggeligt
og aftalte at holde kontakt. De inviterede os til at besøge dem næste gang
vi kom forbi, så kunne vi ride ture og gå på jagt. (Vi fortalte ikke, at det
måske først blev om 20 år)
Pudsigt nok, opdagede jeg, at det motel vi boede på ligger 200 m. fra et
motel jeg boede på for 10 år siden.

10. juli:
Kørte vi mod øst for at overnatte i Las Vegas (det er billigt). Vi fandt et lille
motel i stedet for et af de store kasioner. Det er faktisk ret hyggeligt, bortset
fra, at det vrimler med helikoptere, som er på vej ind over byen.
Der blev også tid til lidt indkøb af tøj m.v.
Vi gik en aftentur i byen og så bl.a. et mega stort sprigvandsshow, som får
Holstebros stolhed (Springvandet ved Alfred Christensen) til at ligne en
havevander. Der var så meget tryk på, at når dysserne åbnedes, lød det
som torden.

11. juli:
Turen gik mod Annemarie og Johannes i Hesperia ved Los Angeles. Men
inden vi forlod Las Vegas, blev vi påkørt af en bil bagfra. Vi fik en lille
skade på bilen, men heldigvis var det en meget flink amerikaner, som hjalp
med at udfylde skadespapirene.
Endelig ankom vi til familien Holm.
Dejligt at have et hjem igen.