7. juli
Turen gik fra Williams til Grand Canyon.
Grand Canyon er bogstavelig talt et hul i jorden. Et mega stort hul på op
til 1800 m i dybden og rigtigt stort område er fræset ned af
Coloradofloden.
Vi var mest begejstret for den nordlige side.
Herfra gik turen videre til Utah, hvor vi undervejes kørte over en kløft.
Den var ikke så dyb og stor som Grand Canyon, men utrolig smuk.

Vi havde ikke reserveret noget motel, og det er op til en weekend, så vi
blev lidt nervøse, da alle moteller vi mødte var optaget, men mellem
Zion og Bryce Canyon fandt vi et ledigt motel, hvor ejeren helst ville
udleje sort. Det var OK for os - og billigt. Ejeren viste sig at være
mormon og meget villig til at fortælle om sin "kristendom". Jeg fik vel en
times fordrag om den ægte kristendom - men han er meget flink, så det
var OK. Det viser sig, at de fleste vi møder er aktive mormoner - jeg har
på fornemmelsen at vi registreret et eller andet sted, så vi får nok besøg
af nogle prædikanter, når vi kommer hjem.

Vi afsluttede dagen med et smut i Zion nationalpark.


8. juli
Hvor Grand Canyon er et stort hul i jorden, er Bryce Canyon meget
anderledes. Smuk og med storslåede udsigter. Der er mange forskellige
formationer her. Ifølge indianerne består klipperne af forstenede
mennesker - faktisk kan en del af formationerne se sådan ud.
VI kørte helt til enden af parken - med den ene utrolige udsigt efter den
anden.

Om aftenen tog vi i Bryce rodeo. Måske ikke det mest fantastiske rodeo,
men hyggelig og underholdende.