|
|
23. juli - Johanneses 100 års dag Dagen startede i rev. Johns gamle kirke kl. 10.30 med en højmesse, som minder en del om vores, dog står de op på andre tidspunkter. Her hilste vi på en del af rev. Johns gamle menighed. Herefter mødtes vi med igen med Ron og hans mor ved graven, hvor vi sang en fødselsdagssang og Ron bad en bøn. Det var højtideligt og lidt vemodigt, da vi ved, at det er sidste gang vi vil komme hertil. kl. 14 var der reception i kirkens kælder i anledningen af 100 års dagen. Hvilke to timer, der kom et hav af mennesker, som gerne ville dele deres oplevelser med Johannes. Adskillige have medbragt deres familiefotos og andre havde samlet forskellige effekter fra deres tid med ham, som de synes familien skal have, så vi har ½ kuffert med bøger, traktater, fotos, aviser og en mappe om hans livshistorie med hjem. I samtlige 2 timer stod vi op og tale med de mange dejlige personer fra byen. Det var en hård, men meget intens og givende oplevelse at være der. Kl. 16.30 startede arrangementet ved gavlmaleriet. Til vores overraskelse var der lavet en lille scene med 5 stole - hvem skulle mon sidder der? Det skulle familien Najbjerg. Her var der en del taler, bl.a. af byens borgmester og en af byens præster, lederen af museet og satiretegneren fra byens avis (Ludington Daily New) - De har en hjemmeside, og jeg er ret sikker på, at der er noget om os der. Alle havde deres personlige forhold til Johannes og vi følte os som en del af en stor familie, bundet sammen af Johannes. For første gang i mange år, holdt jeg en tale - endda på engelsk. Men med den behandling vi har fået her i Lundington, var jeg nødt til at binde Danmark og Ludington sammen, og som repræsentanter for familien i Danmark fortælle hvilken ære det var at have Johannes om familiemedlem og takke borgerne i Ludington for at have været så omsorgsfulde overfor ham og nu for os. Vi fik fortalt, at Johannes var aktivt til det sidste. Selv i hans sidste dage, hvor han var indlagt på hospitalet/plejehjemmet og faktisk ret dårlig, tog han sin kørestol og kørte rundt og besøgte dem han kunne klare (97 år gammel) og delte trakter og små bibler ud! Mange forsøgte i løbet af årene at give ham nyt tøj, men han fandt altid en som havde lidt dårligere tøj, og han gav det væk. Det lykkedes at give ham et gavekort til en tøjforretning, og han gik faktisk derhen, men på vejen mødte han en, der trængte mere til nyt tøj så…. Det eneste det lykkedes at give ham, uden det blev givet videre var gavekort til benzin og den mad han fik serveret. Resten gav han væk. Jeg ville ønske, at jeg havde lært ham noget bedre at kende. Han var virkelig noget helt unikt - alle her omtaler ham som et forbillede for, hvad en sand kristen burde være. Naturligvis var radioen der og vi blev interviewet igen. Avisen var der tillige, og der vil komme noget om rev. John og os i morgen. Desværre vil vi have forladt byen inden den udkommer. Men vi ved, at nogle vi sende den hjem til os i Danmark. Efter en lang og begivenhedsrig dag, slappede vi af hjemme hos Yvonne og Tom. Nogle siger, at hygge er et dansk begreb, men hos Yvonne og Tom hygger man sig rigtig meget! Hjemrejsen: 24. juli: vi tog afsked med Yvonne og Tom og fam. Kass forlod Ludnington om formiddagen. Herefter kørte vi mod Chicago. Vi havde bestemt os for at køre nærmere lufthavnen og derfor tage en overnatning i Chicagos opland. Her fandt vi et fint motel, fandt de lokale supermarkeder og brugte vores sidste kontanter. 25. juli: turen gik direkte til lufthavnen, hvor vi afleverede bilen og efter (lang) ventetid endlig kunne sætte os i flyet og vende næsen hjemad. En lille pudsig ting. Vi havde en paraply med. Den valgte flyselskabet skulle sendes som rejsebagage - overstørrelse, og ikke som håndbagage, som vi havde haft tidligere. 26: juli: næste morgen ankommer vi til Frakfurt og skifter til et fly til Billund. Omkring middag ankommer vi til Billund - Bedstefar er der til at tage imod os. Al bagagen kommer ret hurtigt frem - pånær paraplyen. Efter nogen tid opdager jeg, at der i et lokale vedsiden af er et skilt med overstørrelser. Der ligger paraplyen sammen med barnevogne og andet i den størrelse. En dejlig og oplevelsesrig tur er slut. Dejligt at komme hjem igen. |