|
|
21. juli Dagen startede med en tur til den lokale radiostation, for naturligvis skal vi også medvirke i en direkte udsendelse med den lokale radiostjerne - og ja - han var gode venner med Johannes og kunne fortælle historier. F.eks. om nytårsdag, hvor radioen gerne vil have en præst ind at deltage i et program, og i mange - mange år, var det Johannes. Måske fordi de andre præster var for trætte efter at have fejret nytår. Normalt giver denne vært højeste 2-4 min taletid, men vi var i studiet i 45 min. Så har vi prøvet det. Turen gik forbi den "danske" bager, hvor de bager efter nogle meget gamle opskrifter fra 30'erne en dansker tog med sig fra hjemmefra. Det smager faktisk som dansk wienerbrød, men ser lidt anderledes ud. Om eftermiddagen kom Tom og Yvonnes datter Kim med to af hendes børn og en kusine. Specielt Magnus og drengen havde det rigtig sjovt sammen. Aftenturen gik først til en lille park ved en flod. Meget idyllisk men med masser af myg, så vi bestemte os for at besøge den lokale udgave af "den gamle by". Her opdagede vi, at der i kirken er en lille udstilling om Johannes. Senere fik vi fortalt, at hvis nogen præst skulle med i udstillingen skulle det være ham, da han gennem årene har viet flere hundrede par netop i denne kirke. Beklager far - du får aldrig hans hat - den er en vigtig del af udstillingen, og folk identificerer ham med den hat, så den vil i mange år frem, være en del af udstillingen der - en af byens minder om ham. Naturligvis blev vi stoppet af flere personer, som kendte rev. John - flere spurgte, om ikke vi var dem fra radioen. Alle havde hver deres historie. 22. juli - Ludington Idag forsidestof i den lokale avis. Denne dag besøgte vi Johanneses grav. Han ligger på en lille kirkegård ud på landet 10 km fra Ludington. Ron Kass og hans mor var der. Vi havde blomster med, men der var så mange der i forvejen (lavet af plast eller papir p.g.a. varmen) så Ron tog dem med tilbage og vil sætte dem der en anden gang. Men vi satte et dansk flag der, og aftalte, at vi med mellemrum vil sende nye til gravpladsen. Det er Kaasfamiliens gravsted, og vil være der til evig tid. Så længe stenen holder, så længe vil rev. John Christensen navn kunne læses der. Han havde selv ønsket at ligge netop på den kirkegård - ifølge Ron fordi der er stille og området minder om hans fødeegn i Timring. Herefter tog vi til åbent hus på en elk-farm (Hjorte som er lidt større end krondyr). Der var utrolig hyggeligt og vi nød de gratis hot-dog og sodavand. Igen blev vi genkendt - nu p.g.a. avisen og nye historier om personlige venskaber med Johannes. Vi fik fortalt at alle kendte ham, ellers var de nylige tilflyttere. Herefter kørte vi til stats parken ved kysten. Det er et område, der minder om Vesterhavet med sandklitter, strand og fyrtårn. Dog er der ingen sten på stranden eller i vandet og stort set ingen tang, så det er virkelig gode badestrande. Michigan søen er så stor, så det ser ud som et hav, men det er ferskvand og det er meget klart. En pudsig ting, når man går i det tørre sand, så "knirker" det med en pippende lyd. Dagen sluttede med, at vi inviterede vore værter ud til spisning på en meget hyggelig restaurant, som de kendte og til sidst, sad vi på deres terrasse og nød frisk vandmelon. |