|
|
18. juli var en rigtig transportdag. Fra motellet var der ½ time til lufthavnen - troede vi. Men i Los Angeles er der mange, mange biler - og vi fik oplevet køer og tæt trafik. Heldigvis nåede vi frem til lufthavnen til tiden. Afleveringen af bilen tog under 5 minutter p.t.a. vores uheld og 5 minutter efter kørte bussen til lufthavnen, så det gik let. Herefter tog vi afsked med Vest-USA og fløj til Chicago. Her gik udleveringen af den nye bil ikke så let, det tog næsten 1 time før vi fik udleveret bilen - og den var noget mindre end den vi havde i Californien. Heldigvis skal vi ikke køre så meget. Der er mange biler i LA, men i Chicago føles det som om, der er endnu flere. (op til 8 baner - hver vej! + nogle ekstrabaner der reguleres til den mest belastede retning) kl. 1 om natten ankom vi til vore værter i Ludington. En sen men meget varm velkomst. Igen havde vi stor glæde af Tomtom som viste vejen meget præcist til værterne. 19. juli Ludington Ludington er en forholdsvis lille by på 10.000 indbyggere, men med et større opland. Selvom det er et par år siden, at rev. John døde, taler alle vi møder med stor glæde om ham og nogle får sågar tårer, når det taler om ham. De savner ham. Vore værter Tom og Yvonne var hans gode venner, men det specielle ved Johannes (rev. John) var, at alle synes det var hans gode venner. Han have en helt speciel evne til at være sammen med mennesker - en gudsbenået gave, som gjorde ham til en helt speciel præst. Alle større familie i byen har på en eller anden måde brugt ham eller har en historie om ham. Vi var på avisen, hvor en journalist vil lave en artikel om os og vores rejse til Ludington og vore relationer til Johannes. Selv hun fortalte historier med glæde (Johannes havde viet hende) og senere besøgte vi en tilfældig våbenhandler ude på lande, og selv han kunne fortælle historier. Utroligt. Vi var en tur forbi Johanneses hus, som i dag er i privat eje. Mens vi tog foto, kom en dame ud og inviterede os ind. Hun havde hørt i radioen at Johanneses familie var på besøg, så hun håbede, at vi kom forbi og vi blev inviteret ind, og selvfølgelig kendte hun også ham, og hun udtalte, at den gode stemning/ånd fra ham stadig var i huset. Om aftnen besøgte vi Ron og hans mor - Johanneses meget nære venner. Vi fik talt en masse og set en masse billeder, og vi fik udleveret et par bibler, som har tilhørt Johannes fra en af hans andre nære venner gennem 60 år. Ron have lavet en mappe til Johannes, hvor der blev samlet fotos fra hans familie og en hel del var billeder jeg havde send af far og mor og min familien. Den mappe havde været til stor glæde for Johannes i hans sidste tid. Vi kiggede i en kasse med nogle af Johanneses papirer. Bl.a. hans pas og udrejsedokument fra Danmark i 1927. Jeg fik tilbudt at tage alt med hjem til Danmark, men valgt blot de to bibler og hans pas og et par foto. Jeg synes, at resten hører til i Ludington, hvor det lokalhistoriske arkiv vil lave en lille udstilling om Johannes. Mappe, som Ron havde lavet, synes jeg han skal beholde, da den for ham vil være et godt minde om Johannes. Vi danskere forstår ikke helt hvor meget de værdsatte Johannes. Men han var den mest kendte og den mest elskede person i byen, og han har betydet rigtig meget for byen. |